Sådan kan du spare renteudgifter

renteudgifter

30-01-2023

 

Sådan kan du spare renteudgifter!

Inden for de sidste dage har Skattestyrelsen sendt besked via e-Boks til alle, eller i hvert fald næsten alle, anpartsselskaber og aktieselskaber, om hvor meget de vil have, disse virksomheder skal betale i acontoskat for indkomståret 2023.

Hvis du har en forventning om et bedre resultat, end det Skattestyrelsen har ansat din virksomheds skat efter, kan der være mange penge at spare, ved selv at forhøje dette beløb. Hvis du, når den endelige skat bliver opgjort og opkrævet næste år, skal betale mere, end det du har betalt forud, vil Skattestyrelsen opkræve et skattetillæg. Dette er en rente, som bestemmes år for år. Satsen for dette tillæg ligger typisk på 4,0-4,5% og beløbet kan ikke engang trækkes fra i skat.

Er du i tvivl om resultatet, kan du også vente med at forhøje til opkrævningen af 2. acontorate i november.

Har du forhøjet en acontoskat i marts skal du huske,

– at du stadig vil have en acontoskat til betaling i november. Dette er der desværre mange der glemmer, og det koster morarenter og rykkergebyr. Så det er derfor vigtigt at tjekke din skattekonto – også med kommende posteringer.

renteudgifter

Har du modsat en forventning om et dårligere resultat, kan det også være en god idé at nedsætte beløbet, så du ikke skal betale acontoskat af et overskud, du ikke får.

Vil du gerne have hjælp i forhold til din acontoskat så kontakt mig på mvk@v-bf.dk eller 26 16 98 70.

De bedste hilsner
Michael fra Vesterskov Bogføring

Del Dette Nyhedsbrev, Vælg Din Platform!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag gode råd til dig og din virksomhed, DIREKTE i din indbakke.

Vi skriver kun om relevante oplysninger, og INGEN spam. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.


Ja tak – Udfyld formularen nedenfor og modtag vores nyhedsbrev :-)