11 overskuelige rejsegodtgørelsesregler!

11 overskuelige rejsegodtgørelsesregler

25-04-2025

Hvordan er det nu lige med de der rejsegodtgørelsesregler?

Det kan være en fordel for både medarbejder og virksomhed, når virksomheden udbetaler skattefri rejsegodtgørelse, men det kræver at rejsegodtgørelsesreglerne bliver overholdt. Ellers kan det få konsekvenser for begge parter.

Som arbejdsgiver må man give følgende skattefrie godtgørelser (vist i 2025-satser). For alle godtgørelser er det gældende, at arbejdsgiver ikke betaler udgifterne, men må kun give godtgørelse, og så er det op til medarbejderen selv at afholde udgifterne.

Logi pr. døgn kr. 256,00 kr.

Kost og småfornødenheder pr. døgn (ikke turistbuschauffører) kr. 597,00 kr. (Fordeling: 15% morgenmad, 30% frokost, 30% middag, 25% småfornødenheder).

Hvis virksomheden betaler overnatning f.eks. hotel uden morgenmad må de ikke godtgøre de 256 kr. for logi, men kun de 597 kr. for kost og småfornødenheder pr. døgn.

Hvis morgenmad er inkluderet i overnatningen, som virksomheden betaler, frafalder yderligere 15% af 597,00 = 89,55 kr. pr. døgn.

Hvis virksomheden betaler overnatning og alle måltider, men ikke dækker småfornødenheder som f.eks. et ugeblad til at læse i under togturen og meget andet, må de give 25% af 597,00 kr. = 149,25 kr.pr. døgn.

11 overskuelige rejsegodtgørelsesregler


De typiske fejl ifølge Skattestyrelsen:

  • Rejsen skal vare mindst 24 timer
    Hvis rejsen varer under 24 timer, må du ikke udbetale skattefri rejsegodtgørelse. Bemærk at skattefri kørselsgodtgørelse ikke er den del af denne bestemmelse.
  • Forkert beregning af rejsens længde
    Der må kun udbetales for den faktiske rejselængde, opgjort i hele timer. Har man f.eks. været af sted en hel uge fra mandag morgen kl. 07:00 til fredag eftermiddag kl.17:00 udbetaler mange for 5 døgn, men det korrekte er 4 døgn og 10 timer.
    Det er et krav, at arbejdsgiver tjekker oplysninger om rejsens start- og sluttidspunkt.
  • Overnatning tæt på bopæl.
    Udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er ikke mulig, hvis medarbejderen overnatter under 30 km. fra hjemmet.
  • Rejsens sluttidspunkt
    Dels skal man huske på, at det er faktiske timer (min. 24 timer) og ikke oprundet til hele døgn. Derudover skal man huske, at hvis en medarbejder fortsætter sit normale, daglige arbejde efter hjemkomsten, kan disse timer ikke medtælles. Kun den del der reelt vedrører den konkrete rejse.
  • Mangelfuld dokumentation
    Det er arbejdsgiverens ansvar at dokumentationen for udbetaling af rejsegodtgørelse og kørselsgodtgørelse er i orden.
    Rejsens mål og eventuelle delmål skal fremgå af dokumentationen. Dvs. adresse eller anden stedangivelse skal være angivet.
    Ligeledes skal rejsens erhvervsmæssige formål fremgå af dokumentationen.
  • Indberetning
    Den udbetalte skattefrie godtgørelse skal indberettes måned for måned i e-indkomst.

 

11 overskuelige rejsegodtgørelsesregler

 

Har du brug for rådgivning om ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte
Michael på mvk@v-bf.dk eller 26 16 98 70.

Du kan også kontakte Vesterskov Bogføring via formularen på vores hjemmeside.

De bedste hilsner
Anders og Michael fra Vesterskov Bogføring

Vi tilbyder skræddersyede løsninger til fornuftige priser så du får hvad du har behov for.

P.S. Du kan læse mere om hvad vi kan gøre for din forening lige her.

Del Dette Nyhedsbrev, Vælg Din Platform!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag gode råd til dig og din virksomhed, DIREKTE i din indbakke.

Vi skriver kun om relevante oplysninger, og INGEN spam. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.


Ja tak – Udfyld formularen nedenfor og modtag vores nyhedsbrev :-)