1 gave. Hvad må konfirmanden få i gave?

Gave, konfirmand

05-05-2025

Hvad må konfirmanden få i gave?

Hvis du giver en konfirmand en for stor gave, bliver konfirmanden pligtig til at betale skat af gaven. Det er nok de færreste der ønsker at en konfirmand skal betale skat af den gave, man giver, eller endnu værre, lade være med at betale skat af en stor gave, med risiko for skattesmæk, skattebøde m.m. Så lad os se på reglerne.

Som forældre og bedsteforældre må man i 2025 give op til 76.900 kr. hver (altså 183.800 kr. for et forældrepar) som skattefri gave til hver af sine børn. Ved en højere gave skal der betales 15% i gaveafgift af det beløb, der overstiger denne grænse. Husk at det beløb dækker alle gaver i årets løb, altså både kontante overførsler, konfirmationsgaver (og for så vidt også bryllupsgaver) m.m.
 
Gave, konfirmand
 
I forhold til søskende er det noget sværere. Der er ikke nogen fastlagt praksis for dette område. Området kommer ind under det, der kaldes ”lejlighedsgave”, som også dækker områderne fødselsdagsgave, bryllupsgave, sølvbryllupsgave m.fl. Skattestyrelsen har den holdning, at en gave til disse lejligheder skal være ”passende” til lejligheden, og må ikke overstige det, der ”efter forholdende naturlige niveau for en lejlighedsgave”. Nogle har angivet en beløbsgrænse på 1.000 kr. men dette må stå for deres eget ansvar. Hvis Skattestyrelsen falder over gaven, og ikke er enig, er det vigtigt at alle ens beslutninger kan dokumenteres og forsvares, da det vil stille én meget bedre i en eventuel efterfølgende kamp mod Skattestyrelsen – eventuel i det danske Retssystem.
 
Gave, konfirmand
 
Hvis gaven fra mor og far, eller bedsteforældrene f.eks. er en aktiesparekonto eller anden form for investering f.eks. i værdipapirer, så sikre dig lige, at alle betingelserne er opfyldt, f.eks. at der kun kan oprettes én aktiesparekonto pr. person.

Vær også opmærksom på, at hvis det er mor og far som giver en gave i form af en investering i f.eks. konfirmationsværdipapirer til barnet, så skal afkastet af værdipapirerne beskattes hos mor og far indtil barnet fylder 18 år. Denne regel gælder dog ikke, hvis der er oprettet en aktiesparekonto og selvsagt heller ikke, hvis gaven er givet af bedsteforældrene.

Har du brug for rådgivning om ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Michael på mvk@v-bf.dk eller 26 16 98 70.

Du kan også kontakte Vesterskov Bogføring via formularen på vores hjemmeside.

De bedste hilsner
Anders og Michael fra Vesterskov Bogføring

Vi tilbyder skræddersyede løsninger til fornuftige priser så du får hvad du har behov for.

P.S. Du kan læse mere om hvad vi kan gøre for din forening lige her.

Del Dette Nyhedsbrev, Vælg Din Platform!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag gode råd til dig og din virksomhed, DIREKTE i din indbakke.

Vi skriver kun om relevante oplysninger, og INGEN spam. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.


Ja tak – Udfyld formularen nedenfor og modtag vores nyhedsbrev :-)