3 ting du kan gøre for at have glade medarbejdere.

Hvad gør du for at have glade medarbejdere

06-12-2024

 

Har du glade medarbejdere?

Forskellige former for behandling eller forebyggelse af en medarbejders arbejdsbetingede skade er skattefri. Det er en betingelse, at der er en helt konkret sammenhæng mellem forebyggelsen eller behandlingen og det arbejde, som medarbejderen udfører.

Som eksempel for behandlere, der kan komme i betragtning under denne ordning, nævner Skattestyrelsen:

  • Akupunkturbehandling
  • Fysioterapeut
  • Kiropraktor
  • Massage
  • Medicin
  • Psykolog eller psykiater
  • Tandlidelser og tandskader
  • Zoneterapi

 

Motionsrum
Personaleplejefritagelsen
Adgang til et motionsrum er skattefrit efter personaleplejefritagelsen, hvis disse 3 betingelser er opfyldt:

  • motionsrummet skal være beliggende på arbejdspladsen
  • adgangen hertil skal være uden væsentlig økonomisk værdi
  • motionsrummet skal stå til rådighed for alle medarbejderne

Et abonnement til et træningssted udenfor arbejdspladsen vil aldrig opfylde den første betingelse.
Bagatelgrænsen for mindre personalegoder
Adgang til et motionsrum, som ikke er omfattet af personaleplejefritagelsen, er skattefri, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.400 kr. i 2025 (1.300 kr. i 2024).

Hvad gør du for at have glade medarbejdere

Sundhedstjek
Et sundhedstjek kan være skattefrit efter to forskellige regler:
Personaleplejefritagelsen
Et sundhedstjek er skattefrit efter personaleplejefritagelsen, hvis disse tre betingelser er opfyldt:

  • Sundhedstjekket sker på arbejdspladsen
  • Sundhedstjekket er uden væsentlig økonomisk værdi
  • Alle medarbejderne får tilbudt et sundhedstjek.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder
Et sundhedstjek (på eller uden for arbejdspladsen) er skattefrit, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.400 kr. i 2025 (1.300 kr. i 2024).

Hvad gør du for at have glade medarbejdere

Sundhedsundersøgelser
Sundhedsundersøgelser er en mere omfattende kontrol af medarbejderne end et sundhedstjek.

Sundhedsundersøgelser er normalt skattepligtige, medmindre der er tale om undersøgelser for at konstatere arbejdsrelaterede helbredsrisici. Lovkrævede lægeundersøgelser, som f.eks. i forbindelse med erhvervschaufførers kørekortfornyelse er skattefrie for medarbejderen og fuldt fradragsberettiget.

Har sundhedsundersøgelsen derimod karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, f.eks. måling af lungefunktion, optagelse af elektrokardiogram eller røntgen af lunger og hjerte, er medarbejderen skattepligtig heraf.

I en konkret sag foretog Skatterådet en afgrænsning af et sundhedstjek over for en helbredsundersøgelse. Skatterådet fandt således, at en halskar-scanning, hvorved det kunne afklares, om medarbejderen led af en behandlingskrævende forkalkning af halspulsårerne, var en egentlig diagnosticering af en sygdom og ikke blot en undersøgelse af mere overordnet og generel karakter, der kunne betragtes som et skattefrit sundhedstjek.

Hvis en virksomhed kræver at alle medarbejdere, eller en samlet gruppe af medarbejdere, skal have foretaget udvidede lægeundersøgelser, da man vurderer at dette er nødvendigt af sikkerhedsmæssige hensyn eller andre arbejdsrelaterede årsager, kan det være en god idé at søge et bindende svar ved Skattestyrelsen for at få fastslået, om dette kan gøres skattefrit for medarbejderne. Hvis du ønsker at søge et bindende svar fra Skattestyrelsen bør du søge hjælp hos en regnskabskyndig, så det du sender ind opfylder diverse formskrav og er så specifikt for sin virksomhed, som det er nødvendigt.

Er bestemte undersøgelser ikke en del af arbejdsgiverens generelle personalepolitik, men tilbydes de alene udvalgte grupper af medarbejdere, f.eks. ansatte over en bestemt alder, eller er der tale om individuel rådgivning, f.eks. kostråd­givning, er godet skattepligtigt.

Hvad gør du for at have glade medarbejdere

Har du brug for hjælp så hold dig ikke tilbage, men kontakt Michael på
26 16 98 70 eller mvk@v-bf.dk og lad os tage en snak.

De bedste hilsner
Anders og Michael fra Vesterskov Bogføring

Vi tilbyder skræddersyede løsninger til fornuftige priser så du får hvad du har behov for.

P.S. Du kan også læse mere om hvad vi kan gøre for din virksomhed lige her.

Del Dette Nyhedsbrev, Vælg Din Platform!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag gode råd til dig og din virksomhed, DIREKTE i din indbakke.

Vi skriver kun om relevante oplysninger, og INGEN spam. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.


Ja tak – Udfyld formularen nedenfor og modtag vores nyhedsbrev :-)