Er du klar til dit årsregnskab ?

Nu er momsen opgjort og angivet.
Forhåbentligt.
Så, nu er det tid til at se på årsregnskabet for 2015.
Din bogføring har du selvfølgeligt lavet løbende
Så du har styr over din omsætning
Og dine udgifter

Læs videre i artiklen om :

  • Der er også andre tal der skal med i regnskabet
  • Har du husket at periodisere?
  • Har du værdier i dine aktiver som du må afskrive på ?
    Er du klar til dit årsregnskab - 2016

    Er du klar til dit årsregnskab – 2016 ? – PDF-dokument (180 KB) – Klik på billedet for at downloade dokumentet

Download : Er du klar til dit årsregnskab – 2016 ?

Der er også andre tal der skal med i regnskabet

Har du et varelager skal dette optælles en gang årligt.  Dén forskydning der er i dit varelager 31.12. i forhold til samme dato sidste år, påvirker nemlig dit vareforbrug, og skal derfor med.

Har du husket at periodisere?

Det er f.eks. forsikringer hvor man typisk betaler for en periode der går på tværs af nytår.
Så her skal den del der er betalt i det nye år fratrækkes, og i stedet for skrives i balancen som et tilgodehavende under den post der hedder periodeafgrænsningsposter.

Har du f.eks. betalt for 1.9.15-31.8.16 er udgiften for de 4 måneder i 2015 og skal selvfølgelig med i dit regnskab for 2015 mens de 8 måneder der vedrører 2016 skal om i balancen. Du beregner simpelthen 8/12 af udgiften og flytter den om i balancen.
Ved du at der kommer en regning senere i dette år der vedrører sidste år, skal du huske at afsætte udgiften til dette i dit regnskab.
Men uden moms. Momsen skal først med når du modtager fakturaen/opkrævningen.

Har du værdier i dine aktiver som du må afskrive på (f.eks. maskiner), så skal du også huske at afskrive på disse.

Og når vi nu er ved dem, skal du huske at køb af f.eks. maskiner, værktøj, EDB anlæg m.m. hvor prisen for den enkelte anskaffelse i 2015 oversteg 12.800 kr. + moms (12.800 kr. inkl. moms for ikke-momsregistrerede virksomheder) skal dette køb aktiveres i stedet for at fratrækkes som en udgift. Du må så i stedet afskrive 25 % af saldoen.

Download : Er du klar til dit årsregnskab – 2016 ?

Ønsker du hjælp til dit årsregnskab ?

Så husk at vi ikke er længere væk end et telefonopkald eller en e-mail.

De bedste hilsner

Michael Kristensen

VESTERSKOV BOGFØRING

Hadstenvej 35, Lerbjerg
8370 Hadsten

Tlf.: 86 98 03 00
Mobil : 26 16 98 70

Web: www.v-bf.dk
E-mail : mvk@v-bf.dk

2017-02-23T18:57:31+00:00
Toggle Sliding Bar Area